Omraadet Fladstrand

Fladstrand og Fiskerklyngen

Fladstrand

Også kaldet Nordre Fiskerklynge er den sidste tilbageværende rest af fiskerlejet Fladstrand.

Krudttårnet

Krudttårnet er den sidste rest af det store hornværk, der var en af tre fæstningsanlæg til beskyttelse af den vigtige Fladstrand red. Krudttårnet er opført i 1690.

Herregården Bansbo

Herregården Bansbo

Bangsbo og Knivholt er vigtige for den tidlige udvikling af den kyststrækning, Frederikshavn i dag befinder sig på. Til gårdene hørte strandjord, og herfra foregik fiskeri og handel, og der opstod små fiskelejer (Bangsbostrand, Nyholmstrand, Båder og Fladstrand) med kåse, der gjorde det ud for primitive havneanlæg for fiskefartøjerne. Fra Bangsbostrand og Fladstrand foregik der også handel i et vist omfang, og i kilderne nævnes eksistensen af korn- og pakhuse. At der foregik handel fra fiskerlejerne i 1500-tallet bekræftes også af breve fra centralforvaltningen, som indskærper, at handlen retteligen skal foregå over købstaden Sæby, således at der kan opkræves told.

Men i slutningen af 1500-tallet var løbet kørt for Sæby som handelshavn. For søfarten var det naturligt at undgå den ofte tilsandede indsejling til købstaden, og ved Fladstrand var man vant til i hårdt vejr med kraftig vind fra øst og nordøst at søge ly bag Hirtsholmene.

herregården Knivholt

herregården Knivholt

I rækken af fiskerlejer i Frederikshavn kommunes område, blev Fladstrand, hvis navn vi hører første gang i 1535, det sted, hvor handel og fiskeri efterhånden koncentrerede sig. De tidlige ejerforhold til den lille flække er temmelig uoverskuelige, indtil herregården Knivholt omkring. 1700 fremstår som ejer. På det tidspunkt, hvor Fladstrands særlige udvikling begynder at tegne sig, var der ikke tale om betydelige bygningsmæssige anlæg. I 1568 nævnes det i præsteindberetninger, at der i Fladstrand findes 16 huse mod 10 i Bangsbostrand. Men trods ydmyge faciliteter i land fortsatte udviklingen indenfor handel og fiskeri, og i 1681 flytter statsmagten toldstedet fra Sæby til Fladstrand.

I 1600-tallet indtræder en ny faktor i Fladstrands udvikling: fiskerlejet får militær betydning. En forsmag på denne betydning ses under Chr. 4.’s uheldige deltagelse i 30-årskrigen, hvor tyske tropper uden modstand drog hærgende op gennem Jylland og nåede helt op til Vendsyssel, hvor bl.a. Fladstrand i 1627 blev forsynet med en skanse til beskyttelse mod danske angreb fra søsiden. Skansen ligger der stadig under navnet Nordre Skanse.

Fladstrand som fæstningsby

Rigtig fæstningsby blev Fladstrand efter tabene af de danske besiddelser i Sverige i 1645 og 1658. Den for Norge, der stadig tilhørte riget, så vigtige kornforsyning havde tidligere foregået med sejlads langs den svenske kyst. Nu blev sejladsen rykket østover, og fra slutningen af 1680’erne blev Fladstrand det støttepunkt, sejladsen benyttede sig af. Det manifesterede sig i bygning af fæstningen Fladstrand, der bestod af citadellet ud mod havet med det svære stentårn, Krudttårnet, og det bagvedliggende hornværk, der skulle beskytte citadellet mod angreb fra land. Af det oprindelige fæstningsbyggeri findes kun Krudttårnet tilbage, om end det er blevet flyttet. Kommandantboligen i Fladstrandsgade 4-6 er ikke oprindelig – den er formentlig først bygget o. 1809.

Nordre Skanse

Nordre Skanse

Fæstningsbyggeriet giver anledning til fremstilling af et af de første detaljerede kort over Fladstrand dateret 1686. Det viser den tyske skanse fra 1627 mod nord, flækken Fladstrand, hvor Gl. Torv er i dag, samt mod syd det projekterede fæstningsanlæg. Flækken havde på dette tidspunkt lidt under 200 voksne indbyggere. Op gennem tiden har fæstningen haft en stor indflydelse på dagliglivet i Fladstrand, men oftest har de militære installationer dog kørt på vågeblus og kun været fuldt bemandet i kriseperioder, såsom under Store Nordiske Krig 1700-20 og under Englandskrigen 1807-14.

Bygningen af Fladstrand kirke i 1690 vidner om, at der er befolkningstilvækst i det lille fiskerleje. Små 60 år senere, i 1749, sælger Knivholts ejer Mette Bille byen med dens 92 fæstehuse til købmanden Peder Hansen Høyer, og på et kort fra 1770 ses, at byen begynder at strække sig mod både nord og syd mellem de to militære anlæg.

Fladstrand som havneby

En afgørende forudsætning for byens udvikling syd for fæstningsarealet er bygningen af den første egentlige havn 1806-15. Havnen bliver placeret vest for citadellet, og denne nye facilitet medfører, at Fladstrand – som i 1818 skiftede navn til Frederikshavn – får status af købstad. På to kort fra hhv. 1813 og 1815 ses fødslen af den bymæssige grundstruktur, som har præget byen helt op til i dag. På det første kort er vejen fra den gamle Fladstrand by (det vi i dag kalder Fiskeklyngen og Gl. Torv) til fæstningen blevet forlænget ned til den nye havn, men udover de bygninger, der hører til selve havnen, ses kun et enkelt markant byggeri: Møllers Købmandsgård (i dag Svaneapoteket). Længere sydpå, udenfor 1813-kortet, blev i 1809 opført en ny skanse til beskyttelse af fæstningen, Søndre Skanse, som har givet navn til den nuværende Skansegade. I de næste to år er der skudt yderligere en halv snes huse op omkring købmandsgården, og vejen fra den gamle Fladstrand by er forlænget forbi havnen og fanger landevejen til Sæby. Byens udvikling har nu for alvor bundet sig til kysten frem for at skyde ind mod land, og det er der jo intet mærkeligt i: Fæstning og havn er de afgørende faktorer. Men i 1815 er området mellem Fladstrand i Nord og byggeriet omkring Møllers købmandsgård i syd så at sige ubebygget, og den bymæssige tyngde ligger utvetydigt i det oprindelige Fladstrand, hvor vi ser to torve: Gl. Torv og Det Nye Torv. Men Fladstrand kirke ligger stadig et godt stykke vej fra selve byen. En stor del af husene i nutidens Fiskerklyngen har uden tvivl bygningsrester fra denne tid.

Endnu i 1838 ses Frederikshavn på et kort som to klumper, en stor omkring det gamle Fladstrand og en mindre omkring havnen. På dette tidspunkt har fæstningen udspillet sin militære rolle, og de udefra kommende konjunkturer har endnu ikke sat den eksplosive udvikling af byen i gang. Men på et kort fra 1859 fornemmes det, at banen er kridtet op til en formidabel udvikling, og at en bevægelse af tyngdepunktet fra nord til syd er i gang. Langs Havnevejen, der senere omdøbes til Danmarksgade, ligger der nu adskillige byhuse, men den helt store ændring ser vi på havneområdet. Havnebassinet er blevet udvidet med en forlængelse af den nordlige mole og bygningen af en lang sydlig mole mod vest fra den oprindelige havn. Syd for hornværket og vest for citadellet er der sket en omfattende opfyldning, og der er nu masser af oplagsplads og der er plads til skibsbyggeri og andre aktiviteter. Der er 1852 kommet fast skibsforbindelse til København via Aalborg, og fra 1854 ruter til Oslo, Nyborg og Kiel. I gaderne ned til havnen er der kommet markante byggerier, f.eks. consul Cloos’ handelshus i Havnegade (hvor nu Damsgaards supermarked ligger). At tendensen i byudviklingen går i sydlig retning ses f.eks. af skolens (1836) og råd- og tinghusets (1845) placering i den nuværende Danmarksgade.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: